Information

 

  • Kan jeg betale senere?

Tattorium er ikke en bank. Jeg tilbyder ikke kredit eller afbetalingsordninger. Ved større projekter betaler man fra session til session og ikke hele projektet up front.

  • Kan jeg betale med Kreditkort?

Nej. Tattorium tager pt ikke imod  kreditkort, men du kan betale med Mobilepay, kontanter og PayPal.

  • Er jeres udstyr sterilt?

Jeg anvender kun og udelukkende godkendte og sterile materialer og værktøjer. Jeg er formand for Dansk Tatovør Laug og det er din sikkerhed som kunde for at jeg gør alt for at arbejdsmiljøet er sterilt. Jeg anvender engangsnåle og tuber og alt bortskaffes på sikker vis efter hver tatovering.
Jeg opfordrer dig som kunde til at spørge om alt. Vær nysgerrig og engageret og føl dig tryg.

  • Gør det ondt?

Ja. Når nålene penetrerer huden gør det ondt men jeg kan garantere dig at det gør langt mindre ondt end du havde forestillet dig. Følelsen kan ikke sammenlignes med en blodprøve og nåleskræk bør derfor ikke afholde dog fra at få en tatovering. Når først du er gået igang med at blive tatoveret frigør kroppen endorfiner som bedøver og fjerner en væsentligt del af ubehaget. Placering på kroppen spiller også en stor rolle og vi anbefaler derfor at hvis du er i tvivl spørge ind til det så vi kan rådgive dig på bedst mulig vis. Din mentale attitude spiller også ind og vi beder dig derfor huske på at blive tatoveret er en frivillig process som helst skal være så positiv som muligt gennem hele forløbet.

  • Er børn og gæster velkomne i Tattorium?

Jeg elsker børn og synes at gæster kan være svært hyggelige at have på besøg, men faktum er at børn og gæster hurtigt keder sig og at du som kunde derfor kan have svært ved at holde fokus på din tatovering og forløbet generelt. Jeg anbefaler derfor ikke gæster eller børn i længere tid men vi har ingen regler der forbyder dette.

  • Kan jeg få mit depositum tilbage?

Nej. Depositum er ikke refunderbart, men passer din bookede tid dårligt kan vi altid rykke den. Bare sig til i god tid, så løser vi det sammen.