Nis Staack

Nis Staack

 

Dav! Mit navn er Nis Staack og det er mig der er indehaver af Tattorium her i København og søger du realisme og portætter er det mig der skal tatovere dig.

Jeg beskæftiger mig primært med realistiske tatoveringer også kaldet realistic. Jeg elsker især Black/grey men har også lavet en masse tatoveringer i farve. Jeg har tatoveret i snart 17 år hvoraf 10 af årene har været som fuldtidsprofessionel. Jeg har ejet flere butikker men har valgt at kun fokusere på Tattorium i Købehavn. Tatovering har bragt mig verden rundt og jeg har tatoveret folk fra alle mulig lande og jeg tilstræber at altid være på forkant med hvad der rører sig indenfor nåle, blæk og teknikker. På den måde gør jeg som tatovør alt for at du sikret en tatovering du vil være glad for resten af dit liv. Jeg er lydhør overfor ideer og vil allerhelst sammen med kunden udvikle et motiv, således at du som kunde føler dig hørt i processen. Jeg er altid klar på en udfordring og ingen ide eller tanke er for lille eller for stor. Du kan kontakte mig ved at ringe til tattorium, skrive på Facebook eller mail mig via min mail adresse som du finder længere nede på siden.

Jeg har sjældent tid til walk-ins da min kalender som oftest er fyldt, men ring og lad os få en snak om hvad du har i tankerne og så ser vi på det. Jeg sætter en ære i at give dig som kunde den bedst mulige oplevelse fra du træder ind af døren til du går igen med et mesterværk på kroppen. Jeg tilstræber altid at have fair og humane priser så både kunden og jeg bliver mest muligt tilfreds.

Privat er jeg far til fire, maler en masse med mixed media, herunder olie, airbrush, akryl og akvarel. Min kunst er blevet publiceret i hele verden og jeg sælger ofte tegninger og malerier. Jeg elsker at sejle, især gamle træskibe, og at tilbringe tid sammen med familien.

Jeg er, som alle andre tatovører i Tattorium, naturligvis medlem samt sidder i bestyrelsen af Dansk Tatovør Laug. Dansk Tatovør Laug for din sikkerheds skyld!

Fang mig på:

face insta mail